Ostekursus 25. marts
17:00 - 20:00
Kom med bag kulisserne på Øllingegaard Mejeri og få et unikt indblik i, hvordan vores oste bliver til - fra mælk til færdig ost.
Kurset foregår i vores testkøkken i forlængelse af mejeriet. Her arbejder vi tæt på produktionen og råvarerne, men i rolige rammer, hvor der er plads til fordybelse og hænderne i arbejdet.
På dagen guider vores ostemester Siri dig gennem ostens verden, og du får selv hænderne i ostemassen, når vi former vores egne oste i små hold.
Hvad oplever du?
Vi starter med en introduktion til ostens første fase - syrning, koagulering, skæring af ostekorn og udskillelse af valle. Siri forklarer processen trin for trin og giver dig forståelse for, hvordan mælk forvandles til ost på Øllingegaard.
For at holde kurset inden for ca. 3 timer arbejder vi praktisk med anden halvdel af osteskabelsen - hvor ostekornene formes, presses og sættes til modning.
Du bliver en aktiv del af processen og lærer:
-
Hvordan ost håndteres og formes korrekt
-
Hvordan tryk og form påvirker struktur og smag
-
Hvad der sker under presning og modning
-
Hvordan små variationer skaber vidt forskellige oste
Når vi når til formningen, bliver I inddelt i mindre grupper, så alle får hænderne i arbejdet og tæt sparring med Siri.
Hvad får du?
-
Velkomst med snacks
-
Let anretning undervejs
-
Kaffe, te og Ferm – vores upcyclede drik brygget på valle fra osteproduktionen (med æble eller rabarber)
-
Indblik i Øllingegaards osteproduktion og håndværk
-
Din egen formede ost, som du tager med hjem og lader modne færdig derhjemme.
-
Opsummering af processen med hjem
Praktisk information
Kurset varer ca. 3 timer og undervises på dansk.
Det foregår i vores testkøkken ved caféen på Øllingegaard Mejeri.
I bliver inddelt i mindre hold under den praktiske del.
Kommer I sammen, sørger vi så vidt muligt for, at I arbejder sammen.